M/S Ulla Christ og Skonnerten Lis Christ.

Efter tre Måneders ophold på Svendborg Sømandshøjskole, hvor vi havde lært en masse om søvejsregler, og skibsarbejde var jeg klar til at sejle igen.
Vi var to elever fra skolen, der søgte hyre på statens forhyringskontor i Svendborg, og vi fik Mortorskibet "Ulla Christ" af Rønne, vi møstrede 6. November 1961.
Skibet lå i Århus, så vi tog  afsted,  nu skulle det blive godt at komme til søs igen, Jeg blev mønstret som Jungmand  til 450 kr om måneden.
Min makker som var Færing (husker ikke hans navn) skulle være Kok og Dæksdreng til 400 kr om måneden.
Skibet var et lille stålskib på ca 150 t. og sejlede Paketfart mellem Århus og Rønne foruden os var der Skipperen (ejer af skibet) og en Bedstemand, Skipperen boede agter vi andre tre forude i et lille hummer med kakkelovn.
Ved afsejling havde dæksdrengen den første rortørn derefter mig og så Bedstemanden, derefter skiftedes Bedstemanden og jeg til at styre 4 timer og holde 4 timers fri, sjovt nok passede det altid sådan, at jeg som regel havde haft 4 timers vagt inden vi kom i havn, det var altid kl 05 om morgenen losningen begyndte kl 07, vi var med ved losning og lastning 07-17 så det var en lang dag.
Overtids betaling det ord kendte skipperen ikke , så det var der ikke noget af.
Foruden Ulla Christ havde Skipperen også en 2 masters Skonnert  (træskib) som hed Lis Christ den lå oplagt i Rønne havn, havde ikke været ude og sejle i lang tid
Ulla Christ havde fået maskinskade så vi skulle nu sejle to ture med Lis Christ medens Ulla blev repareret i Rønne.
Den første tur glemmer jeg aldrig  dårligt vejr, og skibet var så utæt, at vi havde 10 cm vand i vores lukaf forude, og vores køjetøj var sjaskvådt da dækket også var utæt, da vi kom til Århus var der 1/2 meter vand i lasten Dækspumpen var rustet fast ikke engang havnekranen kunne få den løs.
På vej hjem til Rønne var vi ved at blive sejlet ned i tæt tåge, så jeg var lykkelig da Skipperen sagde jeg skulle blive i Rønne, og male på Ulla Christ medens de sejlede den sidste tur med Lis Christ. Årsagen var, at de alle tre skulle bo agter, og der var kun plads til tre mand, lukafet forude var ubeboeligt.
Det var vinterdage, og vi blev kun vasket i Århus, der kunne Dæksdrengen og jeg komme i svømmehallen, og få et varmt bad, vi måtte ikke engang koge en kedel vand i kabyssen til vi kunne vaske os, det var for dyrt i gas mente Skipperen.
Min Færøske ven og jeg blev enige om, at vi ville i land og sagde op lige før jul, skipperen blev stiktosset, men vi var ligeglade, vi blev ikke behandlet ret godt af hverken ham eller Bedstemanden.
Skipperen blev kaldt dødssejleren fra Rønne imellem besætningerne i de andre skibe; når alle andre lå inde for dårligt vejr sejlede vi han skulle jo holde tiderne vi sejlede  paketfart, og den var han bange for at miste.
Min ven Færingen og jeg rejste med Bornholmerfærgen fra Rønne den 23-12 til København, desværre har jeg ikke siden hørt eller set min Færøske ven.
 

M/S Ulla Christ. bygget i Holland 1910. brt 90,81, nt 44,57. Indkøbt fra Norge 1923 under navnet >Neptunus I< fik navnet >Hans< af Ærøskøbing. 1936 forandret fra motorskib til motorjagt. 1949 navnet >Bølgen< 1960 købt af Aage Emil Christensen 1960 da hed hun >Tekla< blev omdøbt til >Ulla Christ< Rønne. 1967 solgt til Ballen nyt navn >Ero< sejler nu som lystyacht under Hollandsk flag >ERO<

Som hun ser ud i dag under Hollandsk Flag M/S ERO.

Lia Christ

Skonnerten Lis Christ af Rønne. bygget 1904 af I Kofoed faxe ladeplads som >Mary< 1909 >Lovise< 1915 som >Faders Minde< 1955 som >Bauta< 1958 >Lis Christ< 1963 >Tina< nu som lystfiskerskib i Helsingør. I nyere tid som >Lovise Moland< ombygget og restaureret som lystsejlerskib i dag er hun hjemhørende i Nyborg under navnet >Fionia< sejler med turister.

Lis Christ ( her under navnet Faders Minde)

Her er hun som Lovise Moland restaureret og ombygget til Charterfart

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Niels Poulsen | Svar 12.12.2015 18.38

Skal til at bygge en model af pt. Fionia.
Nogen der ved om der findes linietegninger til den?

Bent Holm | Svar 09.12.2015 12.20

Hej var med ulla Crist naar Skipper sendte hjem i radion he'd det altid ,finevejr uandset I'm det var storm

kjeld olsen 05.02.2016 17.51

Hej Bent han var ikke populær bland andre små skippere, når de gik i havn for dårlig vejr, sejlede han videre, han var min onkel.

Kjeld Olsen | Svar 19.11.2015 10.37

Hej Kenn
De boede i et rødt hus, jeg tror det nr 6 på Engvej i Knudsker.

Kenn svendsen | Svar 24.09.2015 11.40

Hej, er der nogen der vid noget om Ulla og Lis Christensen. De to piger boede tæt på mig som barn og vi har gået i samme skole. De boede på Engvej i Rønne.

Kjeld Olsen 16.11.2015 11.34

Hej Kenn det er mine kusiner i et rødt. Ulla har vi ikke haft kontakt med i mange år, men hun skulle bo i Lystrup, Lis bor Gamby på Fyn.

erling pedersen. | Svar 28.11.2014 18.39

hej jeg var selv i småskibne i 60erne. det var hårdt men i davil jeg ikke have undværet det. kameratlig hilsen erling.

Lars Jørgen Hansen | Svar 25.06.2014 19.57

Hej jørgen
Min far Svend Eigaard Hansen fra Faxe Læreplads har sejlet med fadersmine jeg ved ikke på hvilket tidspunkt men jeg husker han har fortalt om det

Monica | Svar 07.04.2014 00.45

Min far sejlede med Liz Christ I 1956-57. Og sørger billed af dette skib. Er det mon den rigtige Lis Christ jeg har fat I?

Kjeld Olsen 13.07.2014 18.54

2 mulighed 1957 flytter han til Knudsker sælger Lis Christ og køber en støre galease Bauta som for navnet Lis Christ den, den sejler i dag fra Nyborg som Fiona.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.07 | 20:08

Hej Jørgen, tak for kigget på din hjemmeside, jeg leder efter et skib ved navn D S Pacific fra 1943. Jeg har et brev fra 1943 med poststemplet "Oxelosund" i Sverige.
Afsenderen er Jens Roenne D / S Amaliegade 33 K. Danish Shipownwea Association. Modtagere

...
26.06 | 13:54

Halløjsa
Jeg sejlede med M/S Renate S
Fra 8 december 1965 til 20 januar 1966.
Vh Henry Lausen
6862 Tistrup

...
23.06 | 21:43

Hej :o) Hvorfor har du ikke Jane Mærsk (fra 1965) det skib er jeg født på :o) nå men ellers god web side.

...
11.05 | 11:19

Jeg kan lide denne side, for den giver et indblik i 2. verdenskrig til søs for de danske søfolk, som var med til at kæmpe på de allieredes side.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE