Slaget på Reden den 2. April 1801

Min Tip-Tip-Tip-Tip - Oldefar  Anders Jensen Wikkelsøe deltog som Matros i Slaget på Reden 2. April 1801 på Linie Skibet Sielland (Sjælland) hvor han blev såret.
Anders Jensen Wikkelsøe blev født den 4. sept 1769.
Anne Cathrine Larsdatter blev født den14. april 1776.

De blev gift den 4. feb 1795 Sct Hans kirke.

De var begge fra Skibhuse de fik 9 børn et af børnene en dreng kom til at hedde
" Lars Fischer "
efter ( Kommandør Olfert Fischer som var chef for den Defensionsstyrke der blev etableret på Københavns red for at modstå det Engelske angreb )
Anders J Wikkelsøe blev enroulleret i 1787 i Marinen.

1813 flytter familien til Horne Anders får arbejde som Fiskepasser på Hvedholm Slot han kørte i hestevogn med kone, børn og ejendele fra Skibhuse til Horne tog fejl af tårnet på Horne kirke og Hvedholm måtte overnattede i et hus ved siden af kirken og nåede først næste dag til Hvedholm.
Jens Andersen Wikkelsøe døde den 20. maj 1827 i Horne og blev begravet der.
Han blev stamfader til talrige efterkommere af Wikkelsøer i Horne og omegn




Breve i forbindelse med " Anders Jensen Wikkelsøe " og hans kvæstelser i slager på reden 2. april 1801.



Arkiv 248  Kommisionen Kvæstede og faldnes efterladte  1801-1846
               Bilag til hovedbog   pk. F20-21-2.

Befaren Matros af Fyns Dist. Nr  45 Andreas Jensen Wikkelsøe, som i år haver faret med Orlog Skibet Sielland fik i Slaget den 2. April en stærk contusion i benet.
Han skal nu for så vidt være courert at så han går ud. Han haver været en ordentlig og Skikkelig karl i den tid jeg haver kjendt ham, men hans forfatning er trængende, han har desforuden mistet alt sit tøj ombord. er gift og haver 2 børn.
Det indstilles derfor til den høje Commision for sårede og quæstede om disse ville formidle ham nogen understøttelse.
                                                   
FCL Harboe
Kaptajn i Søe Etaten                                                                                

                                                                          


Anførte Matros A J Wikkelsøe kom den 2. April fra Orlog Skibet Seeland på Søe Quæsthuset. Har fået fjernet en stærk contuion på hans højre ben og ved Fodledet samt adskillige svære sår.
Han er 30. Maj udgået Qureret  fra Søe Quæsthuset, men har nogen Svækkelse i fodledet. som gør hans gang usikker, hvilket efter begiering attesteres.

Søe Quæsthuset 1. juni  1891.     
                                                                       Attesterer
                                                                                        Mackenshal


Til
Commisionen til Understøttelse for den i Slaget 2. April ere quæstede Eller haver tabt deres Forsørgere.

Franco  Fik 5  RD den 5. juni                                        Kiøbenhavn



Odense 27. Sept 1801

Matros Anders Jensen Wikkelsøe løbe No. 31 Pat. No 45 Fyns District fra Odense by haver bekommet 2. April 1801 i Slaget ved Kiøbenhavn tvende sår, et på hans højre skinneben og et ditto på hans højre fod ved den lille tå. Bemeldte tvende sår er tillægt, men bemeldte Wikkelsøe klager over smerte i bemeldte ben når han skal gå. dette bliver efter forlangende hermed attestere.

District Quirurgus
 
Stytzer






                 Ærbødigs  Promemoria    ( betyder: for at bringe i erindring )

Da den høje Commision ved promemoria af 18. Sept 1801 har behaget at tilstille mig med den agende Kapital 10 Rd. til Anders Jensen Wikkelsøe i Skibhusene hvormed han efterhånden skal understøttes til sine fornødenheder, meddelte jeg ham uopholdelig Commisionens beslutning og leverte ham på hans forlangende 2 Rd. imod hans Quitering tillige gik han på min begiering til den herværende Distriets Quirugus Hr Stytzer, somsynede det quæstede Ben og Fod og som siden har meddelt mig det heri indhentede visum repertum som jeg efter Commisionens forlangende giver mig den ære at indsende.

Nogen tid herefter har han fået en hyre med et fartøj som gik her fra Fjorden til Norge hvorfra han endnu ej så vidt jeg ved er kommet tilbage, men ventes alle dage.
Da jeg venter at han hæver resten af Commisionens gave for at gjøre noget vinterindkøb til sig, sin fattige kone og børn.

Da jeg ved Commisionen højst u-gerne vil miskende nogen af vore kiendelser forsvares værdighed og trang til understøttelse, holder jeg det for min pligt at melde hvad jeg ved om Anders Jensen Wikkelsøe.
Både han og hans kone var kiendte, flittige og cristlige folk som i fattigdom stræbe at føde og opdrage deres børn, han skal underholde sin familie med hvad han tjener som Matros på de små fartøjer her fra Fjorden, som gjør kun korte lidet indbringende rejser.

Han har ofte været udskrevet til orlogs og der fortjener Matrosen mindre end ved farten fra hjemmet. For et par år siden var han så uheldig at skibet, hvorpå han var, strandede og han forliste sin smule ejendom.

På den evige mærkværdige 2. April tog han del i Danmarks hæder, og blev såret for sin Konge og sit Fædreland og dobbelt tungt var det for hans stakkels kone og børn, thi deres sårede forsørger haver intet tilovers at sende dem til hjælp til deres underholdning.






                                                                                 Odense 17. okt 1801

Til
Commisionen til understøttelse for dem som i Slaget den 2. April blev Quæstede eller tabt deres forsørgere

Så snart han kom tilbage fra Kiøbenhavn søgte han noget til sit og sin families ophold, og tog hyre så snart han kunne fare skønt han klager over smerter ved at bevæge benet.
Og Købmand Jens Nielsen med hvis skib på søen han farer, har han sagt at han nu tjener mindre en tilforn og har mindre kræfter en tilforn for matroser er de fysiske kræfter formindsket.
Delen af den kapital af hvis renter han skal leve. denne kapital blev betydelig formindsket da han blev quæstet i Slaget den 2. April. Den patriotiske commision som med visdom vil sørge for deres tarv, som led tab på denne mærkværdige dag vil vist ikke glemme Anders Wikkelsøe, hvis erindring jeg holder for min pligt ved denne lejlighed at forny.
Så snart han har modtaget igennem mig tilsendte 10 Rd. giver jeg mig den ære at skikke commisionen Efaring herfor
                                                                          
                                                                      Ydmygst
                                                                     
                                                                      Chr. Bunkeflod





Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Thomas | Svar 18.11.2011 22.41

Hvor er Liveses II i dag? Jeg mener den blev solgt til en tysk sejler, og har holdt udkig efter den i mange år.

jørgen 24.11.2011 15.40

Hej Thomas. den blev solgt til tyskland jeg har heller ikke set den siden men jeg ved den har været i nyborg.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.01 | 14:11

Har der nogensinde sejlet færger fra halskov til århus eller korsør århus?? Jeg kender godt århus-kalundborg, men det her er et afklarende spørgsmål.

...
03.01 | 13:39

Evelyn Mærsk var min første udmønstring som aspirant fra 24. juni 72 - 30. april 73. Jeg husker ganske udmærket Rozanne, som var stewardesse i officersmessen.

...
31.12 | 23:40

Hej
Jeg var dæksdreng på Ulla Tholstrup . Billedet er garanteret fra Arklow i Irland.
M.v.H.
Jesper Særmark

...
21.12 | 17:22

som var helt nye og som jeg stadig har. Er der nogen der har kendt skibet
SG Tholstrup?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE