Bulk Carrier. "HELVIG" Torm Line

Siddende fra V. Frans (matros) Georg (mortormand) jumbo Bagerst Leif (matros) Ego Dæks Og Letmatrosen.

Mønstrede M/S Helvig ,som Matros i Antwerpen den 5-11-1968.
Skibet var bygget til et Norsk Rederi men blev overtaget af Torm. Bygget i Tyskland Emden Rheinstahl-Nordseewerke. 1965. 8 Luger.
Vi sejlede til St George Canada efter jernmalm. Sejlede på Østkysten af Nord og Sydamerika så Amerikatillæg fik vi det meste af tiden.
Rio de Janerio, Santos, Recife, Hollands Guayana, Paramaribo, Jamaica, Mobile, New Orleans, Port Tampa Florida, Nordfolk, Baltimore og Antwerpen alletiders fart med mange dage i havn særligt i de Brazilianske.
Jeg mødte en dejlig pige Rosanne Andrea Salez i Rio, hun havde en lille lækker lejlighed i Ipanema bag Copacabana,  hende boede jeg hos under opholdet i rio.
Desværre kom jeg i et mindre Slagsmål med 1.  Styrmanden (rapido blev han kaldt af de Brazilianske havnearbejder) Skipperen havde overværet episoden men ville ikke havde Søret.
Skibet havde losset kul og vi skulle laste Jernmalm til Antwerpen, vi havde lagt en uge på reden og rengjorde lasterum, og det var der vi kom i konflikt, han jagtede os konstant en meget irriterende person.
Efter afsejling fra Rio skulle vi anløbe Cap Verde øerne for at bunker inden Antwerpen, jeg gik og malede luger sammen med den Røde Baron (matros) da rapido kom til mig og bad mig om at komme op på hans kontor efter Ti kaffe. Den røde Baron sagde med et grin han vil sgù nok havde dig til at mønstre om til Båds!! efter vores Bådsmand ( Skandale Leif) var kommet syg i land i Rio.
Det var nu ikke båds han ville havde mig til at være, men at skrive under på side 3 (fyring) det havde jeg nu ingen planer om, han kunne bare give sækken, men skrive under ville jeg ikke.
Senere på dagen kom Skipperen ned til os på dækket, og spurgte mig hvorfor jeg ikke ville skrive under. Jeg forklarede ham, at jeg ikke ville betale for min afløsers og min egen rejse hjem, på grund af den nervesvækkede styrmand, han kunne bare afskedige mig,  men han lovede mig at det skulle jeg ikke, så jeg kunne roligt skrive under.
Han lod tydeligt skinne igennem at han også mente den styrmand var uegnet til at sejle til søs, men han gad ikke at have vrøvl med ham.
Det meste af dæksbesætningen sagde op samme dag.
Hørte senere at Styrmanden fik nervesammenbrud og blev sendt hjem.
ps fik 99 års karantæne i rederiet Torm så rapido havde hældt godt med vand ud af ørene inde på rederiet.

M/S HELVIG (D/S Torm) Bygget i Tyskland Emden Rheinstahl 1965. Oprindeligt til en Norsk Reder men overtaget af Rederiet Torm. Efterfølgende historie: 1974 Torm Helvig, 1975 Astramarina, 1980 Arcadian Sea, 1986 Portamia, Solgt til ophugning Singapoore 16-12-1987.

Min dejlige veninde Rosanna i Rio her har vi været i Zoo.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Finn | Svar 02.08.2017 12.31

Jeg sejlede på helwig torm i 1969 .

John Valbjørn Christensen | Svar 30.04.2012 03.47

Min far sejlede med den forrige Helvig. En rigtig god hjemmeside, Jeg er ude efter alt om Gamle Helvig og Nordens Nordfarer. da jeg ikke husker min Far.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.07 | 20:08

Hej Jørgen, tak for kigget på din hjemmeside, jeg leder efter et skib ved navn D S Pacific fra 1943. Jeg har et brev fra 1943 med poststemplet "Oxelosund" i Sverige.
Afsenderen er Jens Roenne D / S Amaliegade 33 K. Danish Shipownwea Association. Modtagere

...
26.06 | 13:54

Halløjsa
Jeg sejlede med M/S Renate S
Fra 8 december 1965 til 20 januar 1966.
Vh Henry Lausen
6862 Tistrup

...
23.06 | 21:43

Hej :o) Hvorfor har du ikke Jane Mærsk (fra 1965) det skib er jeg født på :o) nå men ellers god web side.

...
11.05 | 11:19

Jeg kan lide denne side, for den giver et indblik i 2. verdenskrig til søs for de danske søfolk, som var med til at kæmpe på de allieredes side.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE