Standardside

Min stedfar Jacob skrev denne artikel på 50 års dagen for Danmarks befrielse om Mindeankeret i Nyhavn kort før hans død i 1995. han var selv blevet torpederet i 1940 i KirkWall da han var med DDPA Tankskibet "Danmark" efter sejlede han inden for spærringen også kaldet Hjemmesejler resten af krigen.

 "I skal aldrig blive glemt". 

I år er det 50 året for Danmarks befrielse. Det var det år, hvor alverdens blev befriet for den nazistiske pest og menneskelig terror. Det var det år, hvor folk med forskellige samfundsmæssige positioner gav løfter til højrer og venstre om, at ingen skulle blive glemt. 
Især for søfolkenes vedkommende var der faktisk ingen smalle steder, hvad lovord og gyldne løfter angik. Det lød jo smukt, men det blev kun ved lovord. De usle og lands forrædderiske karle på Christiansborg søgte ikke om syndsforladelse for deres samarbejde med Hitlers besættelsesmagt. Alle de kønne løfter til søens folk blev på det groveste svigtet fra de politiske partier på Christiansborg. 
Da fredsrusen  efter et års tid havde lagt sig, blev det hverdag, og regeringen satte ind for at afkræve de hjemvendte søfolk, som i 5-6  år havde været afskåret fra familien, de penge, som hustruerne, havde modtaget til opretholdelse af livet, medens forsørgeren kæmpede sammen med de allierede, så Danmark kunne blive et frit land. 
Endelig kom den store og alt ofrende gestus fra samfundsmagten - efter endeløse diskussioner med myndigheder, Københavns kommune og søfartsorganisationerne . 
Københavns kommune ønskede helst, at et Mindesmærke blev, placeres udenfor byen. 
 Skibsreder Knud Lauritzen var en af de ihærdigste og varme fortaler for at Fregatten Fyn`s gamle stokanker skulle placeres der, hvor Frihedskampens venner den 26. september havde rejst et 10 meter højt kors, foreløbig af en simpel træsort, idet man håbede på, at en landsindsamling ville indbringe så mange penge, at man kunne rejse et Marmor kors, hvor de mere end  2000 søfarende, der havde mistet livet under krigen, kunne få deres navn indhugget som et varigt tegn på evig taknemmelighed. (de var jo Danmarks første frihedskæmpere)  Det var en smuk og velmenende tanke, men det blev kun ved håbet. I stedet blev det kun til en beskeden mindesten ved Holmens kirke og et bidrag på 500.000 kr til hjælp til et Sømændenes Minde Hotel. 
Det var ikke meget man ville ofre på indsatsen for et varig minde,  stort set det samme som de meninger, der er kommet til udtryk hos de mange ækle og uanstændige historiker, som Ditlev Tam, Åge Trommer, Chr. Bjerg med flere, som kan blive ved med at sælge deres særdeles sminkede fortællinger, disse elitemennesker indenfor moderne historieforfalskning. 
Det er hårde ord sagt på mange søfolks vegne om personer, der som mennesker privat kan være både gode og hæderlige. Men det er udtryk for vores samfunds indretning , der har gjort dem til akademiske systemløgnere, når de kan få en Doktor grad for at negligere frihedskampens ofre, og skrive tykke bøger om militæret  og politiets "gloværdige" indsats under krigen, når den pure sandhed er, at de menige soldater den 9. april 1940 græd i lutter harme over, at deres officerer forbød dem at skyde på fjenden. 
Ingen vil vel påstå, at dette Sømændenes - Minde Anker anbragt på en sokkel ved Nyhavns hoved, på nogen måde virker pompøst. Ved en minde højtidelighed, hvor Englands marine minister var til stede sammen med Royal Air Force`s orkester, blev der til pressen udtalt stor forundring over den fattige måde, hvormed den Danske stat og samfundet mindes de over 2000 krigssejlads ofre. 
Vi gamle krigssejlere, der snart er en uddød race er tilbøjelig til at mene, at det ikke er her, de omkomnes sande minde skal søges, men i livet hos de mænd og kvinder, der holder fast ved de idealer, for hvilke vore søfarende døde. 
Men alligevel har ankeret altid været sømandens mærke og håbets kendetegn, og i al sin spartanskhed kan vi søfolk, der overlevede og husker og til tider  plages af grusomhederne efter torpedering, minesprængning og konvoj sejlads, trods alt fryde os over, at mindesmærket fik sin plads, godt nok mellem to lokummer, men nær ved havnen og midt i Københavns pulserende liv. Mange med tilknytning til søfart betragter stedet som deres egen helligdom. 
To ting vi gamle orlogsgaster kan være stolte over er, at det blev et marineanker fra Holmen, oven i købet fra den gamle fregat "Fyn", som i mange år blev brugt som kasserne skib, hvor mange gamle Marineforenings - medlemmer har haft logi, at dette over 100 år gamle Stokanker nu skulle komme til ære og værdighed som minde om de Danske søfolk, der gik til. Den anden ting er, at hovedtalen ved afsløringens højtidelighed blev holdt af vores højt respekteret Viceadmiral  Wedel, en af de få Officerer, hvis fortid ikke var plettet og falmet i skammen over samarbejdet med besættelsesmagten. Manden der reddede Danmarks ære den 29.8.1943  ved at give ordre om flådens sænkning, en handling der gik hele verden rundt og blev en af årsagerne til, at Danmark blev anerkendt som allieret med de frie nationer, der bekæmpede nazismen. Flådens sænkning blev opfattet af de allierede som dagen, hvor Danmark endelig viste verden, hvem de holdt med. Dagen blev også afgørende for, at England besluttede, at Danske handelsskibe i allieret fart under Engelsk flag, fra juledag 1943 fik lov at sejle med Dannebrog under gaflen, den bedste julegave den Danske sømand nogensinde har fået. 
Lad os slutte mindet om 50 året, med at sige som Winston Churchill, 

 " Aldrig har så mange haft så få, at takke for så meget" "

 og vi kan tilføje, både dem som kom hjem, og i særdeleshed de som blev derude.

    Jacob E. Frederiksen.

 


Jeg arvede alle Jakob`s bøger og de mange hefter han skrev om krigssejlerne 1939 - 1945 om de uretfærdigheder de danske Søfolk  blev udsat for efter de vendte hjem til Danmark hædret med medaljer af de Allierede. Den danske regering mente åbenbart ikke det var værd at hædre disse brave mænd på trods af de var stærkt medvirkende til vi til sidst blev godtaget som Allieret. Der blev ikke fra Dansk side givet nogen form for hæders tegn, Danmark var jo ikke i krig.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.07 | 20:08

Hej Jørgen, tak for kigget på din hjemmeside, jeg leder efter et skib ved navn D S Pacific fra 1943. Jeg har et brev fra 1943 med poststemplet "Oxelosund" i Sverige.
Afsenderen er Jens Roenne D / S Amaliegade 33 K. Danish Shipownwea Association. Modtagere

...
26.06 | 13:54

Halløjsa
Jeg sejlede med M/S Renate S
Fra 8 december 1965 til 20 januar 1966.
Vh Henry Lausen
6862 Tistrup

...
23.06 | 21:43

Hej :o) Hvorfor har du ikke Jane Mærsk (fra 1965) det skib er jeg født på :o) nå men ellers god web side.

...
11.05 | 11:19

Jeg kan lide denne side, for den giver et indblik i 2. verdenskrig til søs for de danske søfolk, som var med til at kæmpe på de allieredes side.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE