Ad Brydsommwe Veje af Johannes Jensen

686 sider kr. 279,20 ex moms. kan også lånes på biblioteket. En bog man simpelthen må læse.

En God Bog

Min gode ven og gamle kollega Johannes Jensen har skrevet sit livs erindringer og den er værd at læse. I foreningen for Pensionerede matroser "Senior Sailor Danmark" havde vi besøg af Johannes til at fortælle os om hans liv. Johannes er gammel Matros og medlem af Senior Sailor Danmark.

Boghorisontering af Johs. Aakard.

Sømanden, der skulle være kvalt i fødslen! En livshistorie, man aldrig glemmer Jo, jeg tror nu, jeg kender forfatteren til Ad brydsomme veje ret godt efter at have tyret hans ét kilo tunge, 686 sider, velskrevne, omstændelige erindringer; udkommet på Forlaget "Der var engang." Jeg er ikke bare navnebror med forfatteren, men fra samme periode; med absolut forskellig baggrund. Jeg vil direkte anbefale bogen. For mange ældre vækker den minder og sikkert nogen forundring over, at livet kunne være så hårdt. Uden de anede det. Jeg havde mistanken med min københavnske baggrund, og flere år i provinsen. For yngre mennesker fortæller bogen meget om, hvordan det var at leve som ung under og efter den anden verdenskrig. For forfatteren særligt svært, fordi han havde hareskår og et voldeligt dumt svin af en far. Og en, på grund af omstændighederne, led mor. Oven i hatten en på mange måder rædselsfuld familie. Med en mormor som en af de gode undtagelser. Og den lykkelige tid på Taleinstituttet i København. Men hjemme i Sønderjylland er problemerne store. Jævnaldrende unge mænd overfalder ham, fordi de synes, han er grim, og så alligevel har en vis succes blandt de unge piger. Faderen truede ustandselig med at slå sine sønner ihjel. Og han tævede dem næsten til døde med jævne mellemrum. Fy for helvede for en sammenkogt ret. Han knokler på faderens gård og for andre bønder allerede som 13-årig. De behandler ham godt, men faderen hugger de penge, han tjener ved hårdt arbejde. Så han beslutter sig for at blive sømand og komme væk fra det hele. Og det lykkes. Men ikke uden ny smerte. To skibsforlis og skibsfæller, der håner og chikanerer ham. Der er næsten ingen ende på elendigheden. Han må oftere og oftere ty til nervepiller. Hans nervøse gemyt gør det klart, at han ikke kan blive skibsofficer, og Flåden vil ikke ha' ham. Han bliver kasseret.. Et nyt nederlag for en dygtig matros, der bl.a. forfremmes til pumpemand. Og bliver talsmand. I udlandet bliver han alvorligt syg og hjemsendt. Må osse på hospitalets lukkede afdeling. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad han egentlig fejler, men der tales om "det hvide snit", et barbarisk indgreb i hjernen. Det slipper han dog for. Så vil han være selvstændig i land, men bliver snydt og bedraget. Hutler sig igennem, udhungret og må bo under en bænk i Kongens Have, da det går helt galt. Johs. Jensen beder ofte til Gud. Og det er et fint eksempel på "sort humor", der kalder på smilet, når han beretter om sit problem, da han efter sit andet forlis, svømmer for livet, og ikke kan finde ud af at bede til Gud på en ordentlig måde. Man kan ikke folde hænderne uden at gå til bunds! Siden har han forladt barnetroen. Men har stadig sin naivitet i behold, og det har på sær vis hjulpet ham til at blive en ærlig mand og åbenbart en fremragende bilforhandler. Hans naivitet er netop en del af spændingen ved at læse hans erindringer. Man sidder nærmest med livet (hans) i hænderne, når man staver sig gennem de mange sider. Næsten alt går galt. Og han dummer sig, mens vi læsere er klar over, at det vil gå galt. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.05 | 11:19

Jeg kan lide denne side, for den giver et indblik i 2. verdenskrig til søs for de danske søfolk, som var med til at kæmpe på de allieredes side.

...
03.05 | 20:50

skriv om du blev ved at være sømand ? Jeg sejlede fra 1952 til 1996, dreng i DFDS
matros i mærsk stk.gods på æsten samt JL west coast line enkelt gang motormand

...
03.05 | 20:38

hej, jeg har sekv gået på sømandshøjskole marts 1952 - juni 1952 hos forstander Bollerup... Vu var ca 35, hvoraf 12-15 kom fra et opdragelseshjem BROSSKOV GÅRD

...
24.04 | 20:14

Hallo!Jeg har i mit hjem i Goteborg,et billede pa :BELGIEN: en DA FRA bad hvis det er nogen der vil ha.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE